Nytårshilsen fra blog-ejeren

Vore livs kæder

Tekst: Leif Martinussen
Redigering: Nete Parkov

Blev dagen dig fyldt

Blev dagen dig fyldt,
blev timernes kæde
så skinnende dejligt et smykke,
som sole-forgyldt,
og sang du i aften af glæde,
ja smilte i søvne af lykke?

Blev dagen dig tom,
blev timernes række
en lænke af trælshed og møje,
til fyraften kom,
så udkørt du måtte dig lægge
for søvnløs med natten at døje.

Om fyldt eller tom,
de skiftende dage
er kædet dig sammen til livet.
Som timerne kom,
du skulle dem lydigt modtage,
– din lod dig af skaberen givet.

Så skal du engang
forklaringen finde:
Hver time er led i en kæde,
som livet så lang,
der smedes for fast dig at binde
til det, der er evigt kun glæde.
(K.L. Aastrup)

Et fornemt digt af Aastrup, velegnet til refleksion her i begyndelsen af det nye år.

Siden halvfjerdserne har jeg været betaget af Aastrups salmer og har benyttet dem som tekstgrundlag i flere sammenhænge, bl.a. i min Salmekalender (udkommet løbende fra 1974-2000). Og digtet om livet som en sammenhængende kæde af dage taler stærkt til mig her i mit livs efterår, hvor jeg kan se tilbage på et langt karriere- og livsforløb, og hvor jeg er så heldig stadig at have masser af kræfter til at arbejde, opleve og afrunde.

Men mit livs lange kæde af dage ville ikke være meget værd, hvis den ikke var en del af noget større – hvis den ikke var blevet en del af et helt netværk af andre kæder, der dannede kontaktpunkter med andre livskæder af forskellig varighed med oplevelser og gensidig udvikling til følge.

Jeg var vistnok en mærkelig dreng, for jeg har skrevet dagbog hver eneste dag fra jeg var 12 år og har ikke sprunget én eneste dag over. Det betyder, at jeg kan vende tilbage til en hvilken som helst dag i mit halvvoksne og voksne liv og genopleve hver enkelt dags væsentligste kendetegn, kontaktpunkter og grundstemning.

Denne “autistiske” notations-trang kombineret med en pinlig orden i mine koncert-programmer og andre dokumenter gør det muligt for mig at tids- og stedfæste alle væsentlige begivenheder i mit liv.

Og sådan gik det til, at jeg kunne portrættere Susanne Elmark i året for hendes 25 års jubilæum som en internationalt kendt og fejret koloratursopran – med et præcist kig 25 år tilbage.

Mit tidligere kontaktpunkt med Susanne’s livskæde var nemlig nøjagtig 25 år tidligere, i 1992, hvor hun og 3 andre sangere uropførte et værk, som jeg havde skrevet til kvartetten, og det var spændende at få besøg af denne store musiker, der 25 år tidligere havde siddet i et korværelse som en lattermild ung kunstnerspire.

Mit første møde med den færøske digter, maler og korleder Frits Johannesen går tilbage til 2002, hvor han en dag deltog i en gudstjeneste i Allehelgens Kirke. Efter tjenesten gik han op på orgelpulpituret for at hilse på organisten, som var mig.

Og det blev til et nu 16-årigt langt venskab, et koncertbesøg af hans færøske kor, et givtigt kunstnerisk samarbejde og en rejse til Færøerne med uropførelse af 2 færøske forårssange med tekst af Frits Johannesen og musik af mig. Mødet med de nordatlantiske øers hjertevarme mennesker og barske natur har sat et skelsættende aftryk i min bevidsthed, som jeg aldrig vil glemme.

Duoen Sanguine gav en fornem koncert i Allehelgens Kirke i maj 2006. Duoen bestod af sopranen Maria Juul Bennedbæk og guitaristen Mikkel Andersen, og musikken var fængslende og smuk.

Gennem det forunderlige Facebook har jeg i årene efter kunnet følge med i Mikkel’s karriereforløb, der indeholdt usædvanlige projekter og koncertrejser til fjerne lande, og jeg fik lyst til at vide mere om denne spændende musiker, der var helt sin egen – og Mikkel besøgte os i det tidlige forår 2017. Sådan blev Mikkel Andersen det tredje portræt af store musikere på min blog i det forgangne år.

De to store musikere og søstre Mette Spang-Hanssen og Ida Spang-Hanssen er døtre af min organist-kollega, professor Ulrik Spang-Hanssen og min samlever Nete’s kusine, Solveig Spang-Hanssen.

                                            

Mine tidligere kontaktpunkter med “pigerne” har været private sammenkomster i hjemmet i Assens, ligesom jeg overværede Mette’s blændende debutkoncert i 2007.  Flere gange har vi taget tilløb til et samlet eller to separate interviews, men hver gang er noget kommet i vejen. Jeg har derfor været meget glad for, at storesøster Maja overtog opgaven med at interviewe sine to travle søstre og løste opgaven med bravour.

Tak til:

Susanne Elmark, koloratursopran
Frits Johannesen, maler, digter og korleder
Mikkel Andersen, guitarist
Mette Spang-Hanssen, cellist
Ida Spang-Hanssen, violinist

Og tak til Maja Spang-Hanssen for at træde til som interviewer af sine to søstre og forfatter til artiklen!

Endvidere en stor tak til alle læsere og alle jer, der viste interesse og støtte til min musiker-blog. Vi glæder os til at bringe nye, spændende portrætter i året, der kommer.

Hvis nogen skulle være interesseret i en motet for 2 sopraner, alt og tenor til K.L. Aastrups tekst “Blev dagen dig fyldt”, kan den hentes her: